Indbrud i flere villaer
Der er brudt ind i flere villaer i Grenaa.
Natten til tirsdag har der været indbrud på Lundskovvej, Katholmvej, Sommerlyst og Lyngdalvej.
Fra villaen på Sommerlyst er der stjålet smykker, en gps og fårskind, mens man endnu ikke kender udbyttet de andre steder, da ejeren ikke har været hjemme.
I den anden ende af byen på Erantisvej er der stjålet udenlandsk valuta og en playstation 3. Der er også forsøgt indbrud i en villa på Snebærvej, men et sikret vindue betød at tyven ikke kunne komme ind.
Politiet melder også om indbrud i et par håndværkerbiler i Grenaa natten til i går. Fra en af bilerne, der holdt parkeret på Åstrupvej, blev der stjålet værktøj for godt 20.000 kroner.