To Brande
Der opstod i weekenden to brande i Hinnerup og nær Voldum.
Lørdag morgen gik der ild i en carport på Bjergegårdsvej i Hinnerup, men skaderne begrænsedes til carporten.
Brandårsagen menes at være brugte grillkul, som ikke var gået helt ud, inden de blev anbragt i carporten.
Og midt på eftermiddagen udbrændte en halmlade på Dyrehavevej nord for Voldum.
Her var branden så omfatttende, at slukningsarbejdet foregik til langt ud på aftenen.
Brandårsagen kendes endnu ikke.