Hjemmehjælper anholdt og sigtet for tyveri
En 44-årig kvindelig hjemmehjælper hos Favrskov Kommune blev i går anholdt og sigtet for tyveri.
Det var familien til en 76-årig kvinde, som den 44-årige kommer hos, der fattede mistanke til hjemmehjælperen, da der over en periode forsvandt penge.
Derfor satte de et overvågningskamera op, og optagelserne viste den 44-årige i færd med at stjæle 800 kroner.
Hjemmehjælperen har indrømmet tyveriet, det vides ikke hvor mange penge der i alt er stjålet fra den 76-årige.