Marineforening rejser mindesten
Ebeltoft Marineforening vil rejse en mindesten for en redningsaktion, der foregik ved Jernhatten, på Djurslands østkyst i 1946
Den 29. januar reddede Tage Ingildsen to marinesoldater ved et minestrygerforlis.
Den redningsdåd, Tage Ingildsen udførte, da han resolut svømmede ud med en line til de to nødstedte marinesoldater, er fuldt på højde med den, der i sin tid gjorde Søren Kanne berømt.
Forskellen er dog, at der er sat et varigt minde for Søren Kannemen, men ikke for Tage Ingildsens.
Det råder Ebeltoft Marineforening nu bod på.
Næste fredag afholdes en lille højtidelighed ved P-pladsen ved Jernhatten, hvor der afsløres en mindesten for Tage Ingildsens indsats.