Indbrudstyve måtte opgive at fjerne pengeskab
Natten til i går blev der brudt ind i en institution på Egedalsvej i Ebeltoft.
En dør er brudt op, og stedet er blevet gennemrodet. Et pengeskab er forsøgt opbrudt, og der er kørt en sækkevogn frem, formentlig for at fjerne skabet.
Det vejer imidlertid 130 kilo, og det har tilsyneladende været en lidt for stor mundfuld for tyveknægtene, som måtte forlade stedet uden udbytte.