Politiet anholdt litauisk tæskehold
Politiet anholdt kort efter midnat i nat seks liatuaere i en lejlighed i Skansegade i Randers.
De fire mænd og to kvinder i alderen fra 21 til 41 år blev anholdt i forbindelse med et tæskeholdslignende forhold.
De seks dukkede op i lejligheden, der beboes af en ligeledes litauisk mand, på hvad politiet opfatter som et hævntogt.
Offeret har ikke været særlig villig til at fortælle politiet noget som helst, men sagen efterforskes ud fra de vidneudsag man har, og der tages i formiddag stilling til de anholdtes videre skæbne.