Ansøger om juniorklub i Bjerregrav
Der skal oprettes en juniorklub i Øster Bjerregrav ved Randers.
Det mener en initativgruppe, der har sendt en ansøgning til Randers Kommune.
Initiativgruppen har via en spørgeskemaundersøgelse konstateret, at 70% af hjemmene i den potentielle målgruppe på 124 børn stiller sig positivt overfor at indmelde deres børn i et juniorklubtilbud.
Juniorklubben for 4-7 klassetrin foreslås placeret i de nuværende ungdomsklublokaler på Bjerregrav skole.
Randers Kommunes børn og skoleudvalg drøfter sagen i denne uge.