Stor indsats overfor udsatte unge
Unge kontanthjælpsmodtagere i Randers Kommune med misbrug eller psykiske problemer, skal hjælpes videre til uddannelse eller job.
Kommunen har netop fået 5,4 millioner kroner af Arbejdsmarkedsstyrelsen til et projekt, hvor der blandt andet trækkes på det netværk af virksomheder, der er tilknyttet Randers FC.
At lokale virksomheder vil tage et socialt ansvar og tage en ung ind, er nemlig nødvendigt for at projektet kan blive en succes.
Over 600 unge involveres i projektet, og de får alle en mentor, der skal støtte dem undervejs.