Kronisk syge skal lære at leve med deres sygdom
Kronisk syge i Mariagerfjord Kommune får nu mulighed for at lære at leve bedre med deres sygdom.
Det sker via et patientforløb, hvor instruktører, der selv har en kronisk lidelse, underviser i at håndtere og få det meste ud af livet, på trods af kronisk sygdom.
Sundhedsafdelingen har længe overvejet at starte uddannelsen, men har været usikker på effekten.
Men nu er der lavet en undersøgelse der viser, at patientuddannelsen har en god effekt i forhold til at øge livskvaliteten.
For at starte projektet op skal der uddannes en til to instruktører, og erfaringen fra andre kommuner er, at to til fire forløb om året er passende.
Projektet skal nu godkendes politisk.