Indbrud i sportsforretning og bistro
Ukendte gerningsmænd brød i nat ind i en sportsforretning i Hornslet.
Der blev brudt ind i forretningen, der ligger på Ballesvej, klokken ti minutter over to.
Det vides endnu ikke, hvad der eventuelt er stjålet.
Lidt tidligere på natten - klokken halv to - var der indbrud i en bistro i Torvegade i Auning.
Et køkkenvindue og en dør blev brækket op, hvorefter gerningsmanden smadrede alarmen. Udbyttet var en pengekasse.