Patientskole evalueret
Kursisterne på Sundheds- og Patientskolen i Grenaa forbedrer deres sundhed, men har svært ved at fastholde de gode vaner, når kursusforløbet slutter.
Det viser den afsluttende evaluering af projektet.
Formålet med skolen er at styrke kroniske patienters sundhed og livskvalitet, for på den måde at spare penge i sundhedsvæsenet.
Det går godt med de gode sunde vaner de første seks måneder, men for en del er det svært at fastholde dem efter 1-4 år.
I løbet af de seks måneder sker der også en markant fysisk forbedring, den falder også, men ligger efter 1-4 år dog stadig over udgangspunktet.
Den psykiske forbedring er til gengæld steget en smule.
På baggrund af evalueringen anbefales det, at Sundheds- og Patientskolen videreføres og videreudvikles.