Beredskabskommision for Djursland har knas i økonomien
Politikerne i den fælles beredskabskommission for Norddjurs og Syddjurs kommuner har fået mangelfulde oplysninger om beredskabets økonomi. Det skriver Beredskabsinfo.dk.
Derfor mener Per Zeidler, der sidder i beredskabskommisionen for Syddjurs Kommune, at Syddjurs skal træde ud af det fælleskommunale beredskab, hvis der ikke kommer bedre styr på økonomien.
Brand og Redning Djursland tabte tidligere på året en sag i Klagenævnet for udbud, der kritiserede, at et kontrolbud fra beredskabet var behæftet med væsentlige fejl.
Per Zeidler har stillet 12 skriftlige spørgsmål til Norddjurs-borgmester Jan Petersen, der er fromand for Beredskabskommisionen. Spørgsmålene handler om den generelle økonomi i beredskabet.