Beruset mand anholdt
En beruset 30-årig mand blev i aftes anholdt i Ebeltoft.
Manden var ved 23-tiden trængt ind i en lejlighed på Nytorv, hvor han ifølge politiet optrådte aggressivt.
Den 30-årige kendte ikke beboerne på stedet, og de kunne ikke få ham til at gå.
Politiet blev tilkaldt, og manden blev anbragt i detentionen.
Det viste sig at han forinden havde opsøgt sin ekskones bopæl i Ebeltoft, hvor han knuste en rude.
Den 30-årige er derfor blevet sigtet for husfredskrænkelse og hærværk.