Favrskov har landets næstmest effektive biblioteker
Bibliotekerne i Favrskov Kommune er landets næstmest effektive.
Med et udlån pr. personaleenhed på 27.951 er det kun Odder Kommune, der har mere effektive biblioteker end Favrskov.
Det er andet år Favrskov indtager andenpladsen, og det på trods af, at medarbejderne på bibliotekerne har meget andet at tage sig til end at registrere udlån. Bibliotekerne fungerer også som kulturvirksomheder og servicecentre.
Tallene stammer fra Danmarks statistik, og de viser også at bibliotekerne i Favrskov Kommune er billige i drift. Det seneste tal stammer fra 2009, og da kostede bibliotekerne i Favrskov 351 kroner pr. indbygger, hvilket placere dem som billigst.