Efterlyser forslag til landsbypris
Region Midtjylland er klar til for fjerde år i træk at hædre en landsby i regionen.
Der søges kandidater til Landsbypris 2012 - en pris, der ud over æren kaster 150.000 kroner af sig.
Der vil blive lagt vægt på flere kriterier, blandt andet at indbyggertallet i landsbyen stiger eller at nedgangen er stoppet.
Et krav er dog at landsbyen skal have under 2000 indbyggere.
Der vil også blive lagt vægt på om der er gennemført eller igangsat markante projekter der viser nye veje til fornyelse og udvikling.
Det er de Lokale Aktions Grupper, de såkaldte LAG-er , som skal indstille kandidaterne. Fristen er den 24. oktober.