Kvinde afsløret i bedrageri
En 20-årig kvinde blev i går afsløret i bedrageri i Føtex i Dytmærsken i Randers.
Kvinden havde på 1. salen stjålet en Wii remote, hvorefter hun gik ned i butikkens kundeservice, hvor hun forsøgte at få pengene for varen udbetalt.
Fupnummeret blev imidlertid afsløret og kvinden, der tidligere er kendt for lignende kriminalitet, vil få en hurtig afgørelse på sagen, forsikrer lokalpolitiet i Randers.