Hashpåvirket bilist standset
En bilist, der var påvirket af hash, blev i sent i aftes stoppet af politiet i Randers.
Det skete ved halv tolv tiden i Havnegade ved Shell.
Bilisten - en 19-årig mand fra Sabro - kom en tur med på politigården til en blodprøve, og blev herefter løsladt.
Politiet fik i aftes ved 23-tiden anmeldelse om en brand i et træskur i Toldbodgade i Randers. Ifølge politiet benyttes træskuret i forbindelse med hundetræning.
Der er ingen oplysninger om årsagen til branden og politiet kan heller ikke sige noget om, hvilke skader branden anrettede.