Randers Kommune undlod at oplyse om afgørelse fra Ankestyrelsen
En afgørelse i Ankestyrelsen har slået fast, at personer, der modtager en såkaldt "brøkpension" er berettiget til at modtage et supplement.
En "brøkpension" er den pension som personer, der ikke har boet i Danmark længe nok til at modtage den fulde pension, modtager.
Men Randers Kommune har undladt at oplyse modtagere af brøkpension om afgørelsen fra Ankestyrelsen, og det har fået Beboerlistens Bjarne Overmark til at stille en række spørgsmål til det næste byrådsmøde.
Overmark vil blandt andet vide, hvorfor kommunen ikke straks og af egen drift har givet modtagerne af brøkpension besked om afgørelsen.