HK Ungdom vil finde de gode historier om integration
HK Ungdom Østjylland vil finde frem til de gode historier om integration i det østjyske foreningsliv.
Baggrunden er historien om en 12-årig thailænder, der har fået afslag på familiesammenføring med begrundelsen "at der ikke er grundlag for en vellykket integration."
Derfor har HK Ungdom Østjylland udfordret foreninger og klubber til at fortælle om deres erfaringer med integration. Der stilles endda præmier i udsigt til de tre bedste historier, og de vil blive offentliggjort på fagforeningens hjemmeside.
Projektet er en protest mod integrationsministeriets tvivl om børns mulighed for at blive integreret.