Vestas udvikler "stealth-vinge"
Vestas har udviklet en ny type vinger til V90-møllerne, der gør det muligt at opstille møller, hvor det hidtil har været forbudt.
Det er i dag ikke muligt at opstille møller tæt på militærbaser og lufthavne, fordi møllerne forstyrrer radarudstyr.
Men den nye vingetype til V90-møllerne har "stealth"-egenskaber, som man kender det fra kampfly, der skal gøres "usynlige" for fjendens radar.
Med den nye vingetype nedsættes udslaget på radar fra møllerne med 99 procent, og det forventes at kunne bane vejen for vindmøller tættere på militærbaser og lufthavne.