Minister vil stoppe syntetisk narko
En sag fra Randers er medvirkende årsag til at der er en lov på vej om kunstig hash.
Tidligere på året blev det afsløret at der skete salg af syntetisk cannabis fra butikken Headshoppen i Østergade. Siden har ejeren stoppet for salget.
Nu skal den syntetiske narko kunne forbydes gruppevis, hvilket vil gøre det sværere for bagmændene at producere stof, der ikke er forbudt.
Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder har således netop sendt et lovforslag til høring.
Hidtil har producenterne omgået lovgivningen ved konstant at ændre en smule på stoffernes sammensætning, så de falder uden for lovgivningen.