Undgå ventetid
Hvis man vil afkorte ventetiden hos Borgerservicecentret i Hinnerup er det en god ide at undgå at møde op torsdag eftermiddag.
Det viser en opgørelse fra det seneste halve år.
Siden marts 2011 har onsdag været lukkedag i Borgerservicecentret i Hinnerup.
Det er sket for at medarbejderne kunne få tid til sagsbehandling, skriftlige henvendelser og andre administrative opgaver den dag.
Men det har så til gengæld betydet, at der er kommet mere pres på de øvrige dage i åbningstiden.