Politiet fandt stor mængde hampplanter i Grenaa
Politiet ransagede i går en adresse i Grenaa, hvor der var mistanke om, at der blev opbevaret narko.
Og det gjorde der da også - i den grad.
På adressen fandt politifolkene 177 hampplanter svarende til 56,5 kilo. Der blev desuden fundet lidt metadon og 729 gram marihuana.
Den 64-årige mand, der bor på adressen blev anholdt og sigtet efter lov om euforiserende stoffer. Efter afhøring blev han løsladt.