To bodegagæster i slagsmål
Politiet rykkede ud til Greve Bodega
Politiet måtte rykke ud til en gang fyraftensballade på Greve Bodega på Hundige Strandvej tirsdag eftermiddag kl. 15.42, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
To gæster på 37 og 47 år var så uenige om et eller andet, at politiet måtte skille dem ad. De fik en sigtelse for at overtræde restaurationsloven.