Idrætten må vente i spænding

Borgmesteren vil så gerne – men der er ingen penge.

Artiklens øverste billede
Her - på Langvang – har byrådet besluttet, der skal bygges en atletikhal. Om hallen kommer, står hen i det uvisse.

Randers Kommune skal spare 50-80 millioner. Det kan i værste fald koste idrætten den allerede vedtagne atletikhal på Langvang. På sigt kan kommunens økonomiske situation koste dyrt på andre områder.
Man forstår derfor, at idrætten venter i spænding på det kommunale udspil.
”Jeg vil meget gerne hjælpe idrætten, men har ikke mulighederne. Vi har p.t. ikke pengene til atletikhallen, der hænger i en tynd tråd. Den kan blive udskudt på ubestemt tid p.g.a. økonomien. Ja, jeg ved godt, hallen er besluttet i byrådet, men den beslutning kan ændres. Jo, det vil være træls at skulle gøre det, men det kan blive nødvendigt,” siger borgmester Henning Jensen Nyhuus, der midt i de økonomiske problemer har fået et nyt projekt at tage stilling til.

For Randers-penge

Det kommer fra DGI og RgF, der gerne – for Randers Kommunes penge vel at mærke – ser en DGI-by opført i forbindelse med haller ved den gamle mejetærskerfabrik i Dronningborg - tæt på RgF og DB på Tjærbygaard.
”Nu må vi lige vende hele situationen med atletikfolket. Nu skal vi ind og vurdere, om DGI-buddet er mere interessant. Jeg vil ikke afvise, det kan ende med en atletikhal i Dronningborg. Nu kigger vi nærmere på tilbuddet. Og vurderer, om vi får mere for pengene og mere ud af det med DGI-forslaget, og så må vi foretage et til- og fravalg,” siger borgmesteren.
En melding, der næppe vækker jubel hos randrusiansk atletik, men nok får julelysene frem i øjnene hos DGI- og RGF-folket, der vil have kommunen til at erlægge 20 mio, derpå finde 10 mio via fonde, finde tre mio ved andre, skaffe to mio ved salg af grund og finansiere resten – 27 mio - via lån.
”Vi har ikke 20 mio til en atletikhal. Og heller ikke 20 mio til DGI-by. Måske kan vi finde 10, hvis DGI så kommer med de 10 andre,” siger borgmesteren om DGI_byen, hvor kommunen iflg. budgetoplægget skal købe 20.000 timer om året til idræt – pris tre mio, og derefter købe for 700.000 kr. timer til musikudfoldelse. Det er hurtigt omregnet 400 idrætstimer om ugen og yderligere omregnet godt 57 timer om dagen…
Med efterfølgende lokaletilskud til idrætsklubberne…
RgF skal iflg. driftsbudgettet kunne sælge de resterende timer i huset til kommerciel aktivitet og skal desuden leje cafeen. For det skal RgF betale 650.000 kr. årligt.
RgF skal desuden forestå den daglige drift og rengøring med mere.
For det betaler huset 2.2 mio til RgF.

Mange ønsker

Idrætten har mange ønsker til borgmesteren og kommunen.
Senest er Randers Idrætshaller kommet på banen med ønsker, der starter ved små 18 mio og til 69 mio for en multiarena og helt ny hal, hal 4, på arealet i Sjællandsgade.
”Omkring ny multihal til 69 mio vil jeg tillade mig at spørge, om der er behov for alle de ting, der er med i multihallen til 69 mio. Skal alt det med? Kan det ikke gøres billigere?”
Siger borgmesteren.
Omkring Randers Idrætshallers byggeri af multihal – hal 4 - bliver kommunens indsats/bidrag 'blot' at hjælpe med driften, men det i sig selv kan også blive en økonomisk opgave.

Nordtribune eller ej?

På den anden side af V. Boulevard mangler AutoC Park stadig en nordtribune.
Kommer den?
”Jeg vil gøre alt for, at den bliver bygget. Nu skal der ikke være mere tovtrækkeri omkring den. Den skal ikke udskydes igen. Udsætter vi den igen, bliver stadion aldrig færdigbygget,” siger Henning Jensen Nyhuus, der også har et projekt vandland om ørene.
”Det ser fornuftigt ud,” er hans svar, når man spørger ind til vandlandet på Viborgvej lige ved siden af fodboldstadion.
”Jeg tror, der er en afklaring om en måned eller to. Som det ser ud nu, får vi et kanon-vandland,” som borgmesteren formulerer det.
Han og Randers Kommune skal deponere 29 mio og derefter årligt yde 11.5 mio til driften.
Der er mange ønsker fra kommunens idrætsforeninger og aktive.
Spørgsmålet er ikke, om Randers Kommune p.t. har råd til at engagere sig i noget.
Det svar er let. Det har Randers Kommune ikke…
Spørgsmålet er udelukkende, hvilket årstal, de forskellige projekter får vedhæftet, når man i allernærmeste fremtid går i gang med budgetforhandlingerne.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.