Skarpe spørgsmål til to kandidater

Astrid Krag, SF og Rune Kristensen, Konservative gæstede Solrød Gymnasium.

Artiklens øverste billede
Astrid Kragh og Rune Kristensen på Solrød Gymnasium.

VALG 2011: Et veloplagt publikum mødte i går Astrid Kragh fra Socialistisk Folkeparti og Rune Kristensen fra Konservative på Solrød Gymnasium.

Eleverne, der deltog i arrangementet, har alle samfundsfag på A-niveau, hvilket naturligvis gør dem særdeles kompetente til at vurdere og deltage i den politiske debat. De havde forberedt en lang række spørgsmål til de to politikere, som grundigt uddybede og udfoldede de synspunkter, de og deres partier står for.

Astrid Krag, der er ordfører for integrations-, ældre- og velfærdsområdet i SF, påpegede i sin præsentationsrunde, at det største problem i denne krisetid er arbejdsløsheden, fordi den både menneskeligt og økonomisk er meget dyr for landet.

- Får vi nedbragt arbejdsløsheden, som også har ramt en række unge mennesker, også dem, der netop har afsluttet deres uddannelse, vil der komme gang i hjulene, og dermed kan vi arbejde os ud af krisen. Det gælder jo om, at så mange som muligt af Danmarks befolkning er med til at sikre vores velfærd.

Rune Kristensen, der er konservativ folketingskandidat i Guldborgsundkredsen, fremhævede den høje skat som landets væsentligste problem i sin præsentationsrunde.

- Det er meget vigtigt, at skatten på arbejde sænkes, og at vi i vores offentlige hjælp prioriterer at sikre de svageste. Det enkelte menneske skal have den størst mulige frihed til at gøre det, han eller hun er god til, men har man ikke den fornødne styrke til at udfolde sig, skal man have hjælp.

Efter præsentationen var det elevernes tur til at stille spørgsmål, og her viste de i høj grad deres kompetencer. Spørgsmålene berørte mange forskellige områder, eksempelvis forringelse af uddannelserne og tilbagebetaling af SU, hvis man som højtuddannet vælger at rejse til et andet land og arbejde der.

Rune Kristensen påpegede til det første spørgsmål, at tilskuddet til uddannelser under den nuværende regering var steget, men spørgeren anførte efterfølgende, at den nedskæringspolitik, regeringen har ført, generelt har medført fyringer – også på skoleområdet med tydelige forringelser til følge.

Til spørgsmålet om SU-tilbagebetaling var det Rune Kristensens holdning, at det skulle stå enhver frit for at vælge sin fremtid – også selv om den ligger i udlandet.

Herover for talte Astrid Krag for, at SF sammen med Socialdemokratiet vil sikre de bedst mulige uddannelsesvilkår, eftersom alle har brug for en uddannelse for overhovedet at kunne gøre sig gældende i fremtidens Danmark. Endvidere finder man det i SSF-samarbejdet rimeligt, at højtuddannede, der vælger en fremtid i udlandet, efter fem år skal tilbagebetale x-antal kr. som tak for den uddannelse, de har fået af den danske stat.

En anden af Astrid Krags kongstanker var udviklingen af grøn energi og velfærdsteknologi, og hun nævnte i den sammenhæng Oticon som et eksempel på et stærkt, dansk tiltag, der styrker såvel den enkelte borger,  der har brug for høreapparat, firmaet og ikke mindst landet gennem eksporten.

Også mere abstrakte, teoretiske områder blev diskuteret såsom millionærbegrebet, politikernes troværdighed og de forskellige partiers definition af lighedsbegrebet. Svære teoretiske problemstillinger, som i følge Astrid Krag sagtens kunne være emne for en hel eftermiddags diskussion.

Der var meget stor spørgelyst – også med kommentarer, som gik på de to politikeres måder at præsentere deres program på. Til dette sagde Rune Kristensen, at han og alle andre politikere er særdeles bevidste om deres tilhørere og prøver at tilpasse sig dertil, selv om det ikke altid virkede.

Hertil havde Astrid Krag en lille kommentar gående på, at man ikke altid oplevede den samtalekultur i de TV-debatter, der indtil nu har kørt over skærmen, hvor hun ikke helt syntes, at det var ”voksenpolitik”, der blev debatteret.

På den baggrund takkede begge politikere for de rigtig gode spørgsmål og den gode debat og opfordrede de af eleverne, der har stemmeret, til at sætte krydset rigtigt – på deres respektive partier, og de andre til at gå aktivt ind i politisk arbejde i partiernes ungdomsafdelinger.

pm

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.