WIKA åbner discountbutik i butikken
Kæmpe åbningsfest i WIKA søndag den 28. august kl. 10.00.
KØGE: De danske forbrugere vil gerne bruge penge på økologisk mad og grillbøfferne til weekenden.
På den anden side er der ingen, der ønsker at købe alle dagligvarerne dyrere end højst nødvendigt.
Det betyder indkøb i flere butikker – med mindre man bor i Køge. For nu åbner WIKA SuperBest en discountbutik inde i butikken.
Kunderne får nu mulighed for både at købe en lang række dagligvarer til discountpriser samtidig med, at de kan få bredt udvalg af varer i høj kvalitet. Kunderne kan således samle alle deres indkøb i en og samme lokale SuperBest, frem for at skulle handle i flere butikker. Flere og flere af os vælger discountbutikkerne, når vi skal købe mælk, brød og alle de andre basisvarer.
Det er til gengæld ikke dér, vi finder delikatesserne, det brede sortiment og den gode rødvin. Derfor bruger mange dobbelt tid på indkøbene – 2 x parkering af bilen, 2 x kø foran kassen, 2 x indkøbsvogn osv. På den måde risikerer indkøb at blive en tidskrævende affære.
- Vi vil gerne gøre de daglige indkøb lidt lettere for danskerne, siger Per Jensen fra WIKA SuperBest og fortsætter:
- SuperBest-butikkerne er jo kendt for at have et bredt sortiment af høj kvalitet. Det ændrer vi ikke på. Men derudover tilbyder vi nu dagligvarer til discountpriser – alt det, som danskerne bruger mest af. Det er ikke bare mel og smør, men også udvalgte oste, barberblade, cocktailpølser, ciabattabrød og specialristet kaffe, øl og snaps samt kød og pålæg.
Hos WIKA SuperBest i Køge er man begejstret for kædens nye tiltag.
- Vi kan jo se, at mange kunder stresser rundt i butikken. Det vil de sikkert også gøre i fremtiden, men når de nu kan vælge discountpriser på mange af alle dagligvarerne, behøver de i det mindste ikke længere handle ind flere forskellige steder. Det er jeg helt sikker på, at vores kunder bliver glade for, siger købmand Per Jensen.
Der er rigtig mange varer der bliver sat ned i pris. Der ud over vil du som kunde stadig kunne få byens bedste tilbud. Det er denne kombination der rigtig luner på husholdningsbudgettet.
Købmand Per Jensen opfordrer i øvrigt alle til at komme og være med til at fejre åbningen af den nye discountbutik, når WIKA SuperBest inviterer til en kæmpe åbningsfest nu på søndag, den 28. august, kl. 10.00.
pm