Åbent hus i Ejby Gymnastik
GYMNASTIK: Ejby IFs Gymnastikafdeling åbner lørdag den 27.august kl. 14-16 dørene til den lille hal.
- I år prøver vi noget nyt, fortæller Betina Holmelund formand for Ejby Gymnastik.
– Du kan komme og få en smagsprøve på vores voksenhold i denne sæson, det er helt gratis og kræver ingen tilmelding, Du møder bare op. Nyheden i år er Dance'n Fun, som er en effektiv fusion af dans, gymnastik og fitness, og hvor du stadig får sved på panden. Holdet er en slags 'fitness light', du binder dig nemlig kun for ½ sæson.
Denne lørdag får man altså lejlighed til at hilse på alle instruktørerne, og får en introduktion til vores voksenhold. Man kan prøve Dance'n Fun, Zumba, Bokseareobic, Tai Chi samt få en smagsprøve på holdet kaldet ”Onsdagsdamerne”.
Introduktionen kræver blot, at man møder op med tøj man kan bevæge sig i, et par løbesko/fitness sko og vand.
- Du kan denne dag også prøve vores vægt, der måler fedtprocent, muskel- væske- og knoglemasse og udregner forbrændingsalder. Som sidste år, melder du dig til vores hold via hjemmesiden. Hvor du kan se mere: www.ejbygymnastik.dk. Håber, at se mange til 2 timers varieret og gratis træning i Ejby Gymnastik, siger Betina Holmelund.
pm