Hunde skræmt fra vid og sans
STRØBY EGEDE: Hunde, der var alene hjemme i en villa på Stevnsvej i Strøby Egede, blev tirsdag i tidsrummet fra kl. 06.50 til kl. 17.00 skræmt fra vid og sans af en eller flere gerningsmænd, der brød et vindue op til villaen inden de trænge ind.
- Familiens hunde er blevet slået, der var urineret i sengen i soveværelset af hundene på grund af angst. Der er kastet genstande efter hundene for at skræmme dem. Germingsmanden er undløbet via vindue på 1. sal og han har taget et spring på tre meter ned, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, der gerne hører fra eventuelle vidner, der kan ave set eller hørt noget mistænkeligt på Stevnsvej i ovennævnte tidsrum.
Ejendommen på Stevnsvej i Strøby Egede er ikke den eneste private beboelse, der har haft uønsket besøg i det seneste døgn.
På Astersvej i Køge er en villa i tudsrummet fra mandag aften kl. 20.00 til tirsdag middag blevet hjemsøgt af gerningsmænd, der fik adgang til huset ved at knuse en rude med et ukendt redskab. Kostervalget blev ganske stort - bl.a. 2 stk. fladskærme - det ene et 42 tommer Sony og et 32 tommer af ukendt mærke, 2 stk. bærbare PC'er, PS3 spil og konsol, ca. 90 musik CD'er, diverse tøj og en dyne...
På Hellestedvej i Arnøje på Stevns er der fra en villa stjålet et fladskærms TV 32 tommer af mærket Samsung, bærbar computer af mærket HP og smykker m.m. Indbrudet er sket i tidsrummet fra kl. 07.45-16.25 tirsdag.Skuffer og skabe er blevet gennemrodet.
Fra et kælderrum på Frejasvej i Køge er der stjålet en værktøjskasse til bl.a. motorcross, en halogenlampe, tre kasser vin og en makuleringsmaskine m.m.
Udover disse indbrud har politiet det seneste døgn lokalt noteret anmelder om yderligere fire indbrud i private beboelser - tre i Greve og et i Køge.
pm