Valg udsætter møde med trafikminister

Artiklens øverste billede
Borup Station.

BORUP: Efter planen skulle Borup Pendlerklub sammen med Køge kommune den 27. september til møde hos Transportminister Hans Chr. Schmidt.

Mødet skulle være en statusopfølgning af mødet den 8. marts, hvor Transportministeren besøgte Borup Station.

- På mødet gav ministeren os håb om, at tingenes tilstand ville blive ændret. Når udkast til køreplanen for 2012 (K12) foreligger, vil det vise sig, om vores anstrengelser overfor DSB og BaneDanmark, med hensyn til at få indflydelse på K12, har haft effekt, siger Susan Jensen på vegne af Borup Pendlerklub.

- Nu er der imidlertid som bekendt udskrevet valg, og vi kan ikke vide, hvem der er Transportminister efter den 15. september. Kommer der en ny regering og en ny minister, vil Borup Pendlerklub sammen med Køge Kommune hurtigst muligt anmode om et møde med den nye minister. Vi forsætter kampen den vej, tilføjer Susan Jensen.

Ny strækningsansvarlig og indberetninger

Borup Station har fået ny strækningsansvarlig hos DSB, og han har allerede indbudt Borup Pendlerklub til et møde, og klubben ser frem til et godt samarbejde.

- Siden stiftelsen af Borup Pendlerklub har vi samlet masser af dokumentation for aflysninger, forsinkelser og andre problematikker. Her skal lyde en stor tak til alle dem, der har indberettet til os. Bliv endelig ved med at skrive, så Borup Pendlerklub får dækket alle afgange/tilgange til Borup. Vi, Borup Pendlerklub, er afhængige af, at pendlerne indberetter til os. Alle tidligere indberetninger kan ses på Borup Pendlerklubs hjemmeside, siger Susan Jensen.

Sommerens særkøreplan og lynnedslag

I juli måned kørte DSB efter en varslet særkøreplan på grund af diverse reparationer. Denne særkøreplan fungerede ikke for Borup. Af indberetningerne kan vi se, at flere har været 1½ time om at komme fra København til Borup. Et af problemerne var, at forbindelsen fra Roskilde, hvor man skulle skifte tog, ikke fungerede.

- Ved flere afgange fra Roskilde kørte toget lige uden for Roskilde for blot at holde på skinnerne, og vente på at blive overhalet af IC-toget, fuldstændig som det plejer. Problemet var her, at i IC-toget sad de passagerer, der skulle med det ventende tog fra Roskilde til Borup, hvorefter passagererne måtte vente 1 time i Roskilde på næste afgang, fortæller Susan Jensen.

Lørdag den 27. august var der store problemer med togdriften på grund af et lynnedslag. Flere passagerer strandede på Viby station og Borup Station, hvor alle ordinære togafgange var aflyst, og alle andre tog kørte igennem uden at standse.

Som noget nyt kan man nu få alle nyheder fra Borup Pendlerklub på mail – se hvordan på www.boruppendlerklub.dk.

pm

Formanden for Teknik- og Miljøudvalget i Køge Erling Larsen (tv) udvalgsmedlem Lykke Outzen (th) i en snak med trafikminister Hans Chr. Schmidt ved mødet på Borup Station den 8. marts. (Arkivfoto. JCJ).

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.