Syv bilister kan se frem til et klip i kortet
HASLEV: Politiets færdselsafdeling havde torsdag mellem kl. 09.36 og kl. 11.37 en automatisk trafikkontrol på Ringstedvej i Haslev. Her er den højest tilladte hastighed 50 km/t. Af 132 kontrollerede køretøjer kørte 16 for hurtigt. Tre af dem må regne med at få et klip i kørekortet. Højeste hastighed blev målt til 67 km/t.
Igen mellem kl. 12.16 og kl. 13.16 stod målevognen på Troelstrupvej i Haslev. Her er den højest tilladte hastighed 50 km/t. Af 123 kontrollerede køretøjer kørte 23 for hurtigt. Fire af dem må regne med at få et klip i kørekortet. Højeste hastighed blev målt til 78 km/t, oplyser Sydsjællands Politi.
pm