Efterlyst psykisk syg mand anholdt
EFTERLYSNING: Sct. Hans Hospital udsendte mandag eftermiddag kl. 17.10 en meddelelse om, at en 36-årig domsanbragt mand var stukket af fra hospitalet. Han anses for at være farlig for sin familie. Familien blev straks underrettet om flugten.
Natten til i dag, tirsdag, kl. 04.20 oplyste tysk politi, at de havde anholdt manden i Flensborg, hvor han havde opført sig mistænkeligt, hvilket havde givet anledning til, at tysk politi tog kontakt med ham.
Han vil blive begæret udleveret til Danmark til yderligere afsoning, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
pm