DM-titel til Køges Old Boys
Køge Kricket Klubs Old Boys hold uofficiel dansk mester.
CRICKET: Køge Kricket Klubs stærke Old Boys hold har spillet hjemme mod Svanholm og Køge vandt kampen med 2 stående gærder.
Svanholm der stillede op med flere tidligere landsholdsspillere scorede 115 point. Køge passerede denne score med 2 gærder i behold.
Søren Sørensen scorede 27 point not out, Jørgen Nielsen 25 not out og Tommy Jespersen 24 point.
- Resultatet betyder, at Køge vinder old boys rækken, og da det er den eneste række der spilles turnering i, er Køge uofficielle danske mestre, selvom holdet tabte deres kamp mod Glostrup. Glostrup har tabt 2 kampe og Køge og Svanholm 1 kamp. Køge vinder DM på indbyrdes kamp mod Svanholm, fortæller en stolt klubformand Preben Felt.
pm