Skal der være en "stor-skole" i midtbyen?
Byrådet planlægger at samle flere af byens skoler under samme tag
Hvis man nu slår Skolen ved Kongevejen og Byskolen sammen med Musikskolen og Klub Fiolen, så får man en skole med bedre helhed, det mener ihvertfald Byrådet i Helsingør Kommune.
Begejstret borgmester:
"Den ny skole i bymidten er et fantastisk projekt, der vil få stor betydning for Helsingør by. Vi giver hele skoleområdet i midtbyen et gevaldigt løft. Vi vil gerne i dialog med alle involverede parter: ansatte, forældre, elever, naboer... ja, alle interesserede borgere," siger Helsingørs borgmester Johannes Hecht-Nielsen.
142 millioner foreløbig afsat
Kort tid inden byrådet gik på sommerferie, besluttede man derfor at påbegynde planlægningen, og der blev derfor afsat et foreløbigt beløb på 142 millioner kroner ud af et samlet skole-byggebudget på 300 millioner kroner.
Dette budget indeholder ligeledes en plan for en ny multihal, og det er planen, at hele byggeriet skal stå færdigt i 2018.
Læs mere om planerne for den nye store skole i centrum af byen her:
Læs mere om projektet på kommunens hjemmeside