Tyve fik stort udbytte i Vemmedrup
INDBRUD: Tre private beboelser i Vemmedrup har været udsat for indbrud - og alt tyder på, at gerningsmændene er de samme ved alle tre tilfælde. Fremgangsmåden har nemlig været underboring af vinduer for at komme ind i beboelserne.
To af disse indbrud er sket på Granvej. Fra den ene beboelse har gerningsmændene fået 2 stk. herreure af mærket Festina og Cromtech, 1 sort sportstaske, 1 playstation spillekonsol og kontanter i udbytte.
Fra den anden villa på Granvej er tyvekosterne opgjort til smykker og 200 dollars.
Tredie indbrud i Vemmedrup foregik på Fyrrevej, hvor udbyttet blev 5 guldringe og diverse andet guld og sølvsmykke samt sparebøsse med ca. 4.000 i mønter.
Udover disse tre indbrud er der i løbet af de seneste dage begået yderligere 16 indbrud i private beboelser - heraf de 7 i Greve. Tre er begået i Køge, mens et er begået i Gadstrup, i Solrød Strand, i Nr. Dalby ved Borup, i Herfølge, i Holtug, i Klippinge og yderligere et i Bjæverskov.
pm