74-årig mand får erstatning
Helsingør Kommune påtager sig ansvaret
En 74-årig nu invalid mand får erstatning på omkring 200.000 kroner, mens Helsingør Kommune påtager sig ansvaret for hans invaliditet. Det blev udfaldet, efter at kommunens Økonomiudvalg i går aftes valgte ikke at anke den sag, som manden har lagt an mod kommunen, skriver sn.dk. Det var den voldsomme legionella-smitte i Helsingør Svømmehals badeanlæg i 2009, der kostede en mand livet, gjorde adskillige mennesker svært syge og lænkede den nu 74-årige mand til en kørestol. Kommunen har ellers tidligere afvist ansvaret for mandens invaliditet.