Herlev-borgere får Dirch Passer på lærred
Ny film i Herlevs biograf
København i slutningen af 50´erne. Et stort forventningsfuldt publikum stimler sammen ned ad Frederiksberg Allé. De skal i teatret, og der er især én de er kommet for at se: Dirch Passer. Sådan præsenterer Herlev Teaterbio den nye film "Dirch", der netop har fået premiere landet over, og som også kan ses i Herlev allerede fra i dag. ”Dirch” spænder over 3 årtier og er en episk og universel fortælling om et menneskes søgen efter meningen med livet. En hyldest til komikken, til latteren, til håbet, til Dirch Passers kæmpe befriende råb udover scenen der rev alt med sig, fik publikum til at glemme ensomheden og gjorde ham udødelig. Haba haba haba. På teaterbio.dk kan man se mere om, hvornår filmen vises i Herlev.