Etablerer 13 nye plejeboliger ved Tingstedet
HERFØLGE: Køge Kommune har på baggrund af plejeboliggarantien, besluttet at etablere 13 nye plejeboliger som tilbygning til det eksisterende ældrecenter Tingstedet i Herfølge.
Huset udformes med fællesareal i midten og henholdsvis 7 boliger nærmest det eksisterende Tingstedet og 6 boliger mod øst.
Social- og Sundhedsudvalgsformand Randi Hansen vil tirsdag den 30. august tage det første spadestik i forbindelse med plejeboligernes opførelse, oplyser projektleder Christine Højgaard fra Teknik og Miljøforvaltningen i Køge kommune.
pm