Unge mænd på tyvetogt i Føtex
Uddrag af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi for tidsrummet fra onsdag den 17. august kl. 07.00 til torsdag den 18. august kl. 07.00.
KØGE: Føtex i Ølby Centret i Køge blev kort før midnat hjemsøgt af kunder - langt uden for åbningstiden.
Men det er som bekendt ikke nogen hindring, når bare man har værktøjet i orden.
En dør til forretningen blev brudt op. Fra stedet stjålet et endnu ukendt antal Iphone holdere til bil.
På stedet havde vidner set tre unge mænd, formentlig under 20 år, der alle var iført mørke hættetrøjer og mørke bukser.
Den ene havde hvide bogstaver på sin trøje. De forsvandt til fods fra stedet. Muligt har der været en fjerde mand med som vagtmand.
Lokalpolitiet i Køge vil meget gerne høre fra vidner eller andre, der har kendskab til indbruddet, evt. personer der bliver tilbudt at købe de nævnte holdere til mobiltelefoner.
Ring straks på tlf. 114.
Brand i bil – Køge.
Natten til torsdag, kl. 00.50, blev anmeldt om brand i en bil på stisystemet bag Natskyggevej. En sølvgrå BMW udbrændte. Politiet undersøger nu sagen nærmere og hører gerne fra vidner.
Tyveri fra lastbil – Greve.
Torsdag kl. 01.30 stak to personer af fra en anhænger til en lastbil, der stod parkeret ud for indgangen til Waves i Greve.
Det vides ikke, hvad der er stjålet fra anhængeren, men politiet hører meget gerne fra vidner til tyveriet.
pm