Mand brød ind gennem et vindue
Indbrud i villa i Herlev
En indbrudstyv brød i går eftermiddag ind i et hus i Herlev. Det oplyser Københavns Vestegns Politi. Det skete på Snedronningvej, hvor den ukendte gerningsmand brækkede vinduet op. Det er stadig ikke klart, hvad tyven stjal. Politiet leder nu efter en ca. 170 cm høj mand, ung, almindelig af bygning og iført en hvid hættetrøje. Hvis man ved noget, der kan bruges i sagen, vil Københavns Vestegns Politi gerne høre om det.