Pool-spillere fra Herlev dyster mod professionelle
Nu får du chancen for at se nogle af landets absolut bedste poolspillere mod en række lokale kendisser.
Det sker, når Herlev Pool Club indvier deres nye lokaler med VIP-turneringen 'Young Guns VIP Challenge Tournament' mandag den 22. august.
Klubbens mange landsholdsspillere, der netop har været til EM, stiller op med handicap mod invitationsspillerne, og alle er velkomne til at komme og kigge på.
Du finder pool-lokalerne i Borgerdigeskolens tidligere kantine, som ligger på Lindehøjskolen. Indgang fra den store parkeringsplads ud mod Borgerdiget.
Læs mere på klubbens hjemmeside www.hipc.dk, når dagen nærmer sig.