Oplevelser i USA - Campen
TEENAGEBLOGGEN: Det at være på en camp, er en enorm oplevelse. Det kan på en måde sammenlignes som at være på en efterskole, bare hvor alle har den samme interesse. Alle holder af at spille musik, og da der er 1500 andre unge, er det intet problem at finde en masse venner. 500 drenge og 1000 piger.
Første dag bliver du vist vej til din Unit, som er en gruppe af seks hytter. Der er så ti unge i hver hytte, plus en vejleder i hver hytte på omkring 20 år. Jeg skulle være i Band Wagon (unit) og i hytten Mantia. Da du træder ind bliver du budt velkommen af den vejleder, og du får lov til at vælge seng.
Det er en lille hytte i forhold til at man skal bo 10 personer, plus en vejleder. Det med at være på camp indebærer også at alle skal have de samme trøjer på. I dette tilfælde var det så en lyseblå polo. Der er strenge regler med at man skal have trøjen i bukserne, og nederste knap skal være lukket.
Hele programmet i løbet af en dag var meget intenst. Du stod op kl. 6.00 og inden kl. 7.00, hvor der var morgenmad, skulle hytten ellers være gjort ren. Når du fik mad, foregik det igennem nogle gange hvor du bare fik hældt noget mad op på en bakke. Alle kunne ikke komme til på en gang, så hvem der fik først frokost blev baseret på hvis hytte der var mest ren i ens unit.
Rækkefølgen til morgenmad blev baseret på hvem der havde slukket lyset først natten før. Hver aften var der et lights-out tidspunkt. Hytten skulle så huske at slukke lyset til det tidspunkt. Det hjalp ikke at slukke det før. Staten Michigan havde en lov om at man skulle have 8 timers søvn, så lysene slukkes senest kl. 22.00 og tændes tidligst kl. 6.00. Frokost var så kl. 12. Så var der mere musik undervisning. Kl. 16.00 var der det vi kaldte Reg. Time.
Det var den tid imellem 16.00 og 17.00 hvor alle kunne slappe af i Main Camp, som var midten af hele campen. Der var en lille butik hvor der var mulighed for at købe forskellige ting at spise og drikke, som f.eks. mini-pizzaer eller en pølse med brød. Amerikanerne er så åbne, og venlige. Du kan ikke gå i mere end 5 min inden nogle siger hej, også selvom du ikke kender dem. Så falder du i snak, og derefter har du skabt en ny kontakt. Sådan bliver det ellers ved. Der er ikke nogle der får lov til bare at stå alene og kede sig.
Imens jeg var på camp havde de den varmeste sommer i Michigan de længe havde haft, så meget drikkelse blev sat ned i pris, fordi folk ville have alle til at drikke nok med væske. Aftensmaden var så 17.00, og hvem der fik først mad dér blev baseret på hvilken hytte der havde samlet alle 10 personer først til frokost. Før aftensmaden skulle alle synge en sang som hed: ”Oh, what a wonderious thing”. Ved 18-tiden var alle færdige med at spise, og så gik man tilbage til ens unit.
Hver aften ved 19.00-tiden ca. var der en form for optræden. Det kunne være en stor koncert, en ballet, et skuespil eller en opera. Optrædenen var færdig ca. kl. 21.00. Så havde man omkring 45 min til at gå i bad, hvis det var det man ville, eller bare gå rundt og spille spil, snakke eller lign. Da det så var lights-out tid, skulle alle være i hytterne og lyset slukkes.
Derefter kunne man så, i hytterne, sidde og snakke lidt og spille lidt spil med lys fra ens lommelygte. Efter 30-45 minutter skulle vi så ligge os til at sove. Det var sådan en normal dag foregik.
For de meget troende var der om søndagen en mulighed for at gå i kirke. Hvis du ikke ville det, kunne du jo vælge at sove længe. Det gjorde størstedelen da også. Mange er dog meget troende i USA, og går i kirke hver søndag.
Når du er europæer og kommer hele vejen derover, bliver du hurtigt populær. Alle vil gerne vide hvordan der er ovre på den anden side af havet, og hvad du synes om amerikanere og deres land. Hvis man vil er det ikke svært som europæer at få en date til dansen, som er den sidste torsdag af campen.