Ny klub for lystlæsere
BORUP: Vil du være med til at starte en læseklub på Borup Bibliotek?
En læseklub hvor man taler om litteratur, deler store læseoplevelser og får en masse anbefalinger på nye titler, der er værd at læse.
- Det er op til deltagerne at beslutte, hvilke bøger der skal diskuteres. Personalet fra Borup Bibliotek vil være behjælpelig med at skaffe bøger i flere eksemplarer og supplere med anmeldelser, analyser og forfatterportrætter, fortæller Randi Petersen fra KøgeBibliotekerne.
Til de to første møder i læseklubben vil en bibliotekar deltage og give sine bedste råd til, hvordan man skaber en god bogdebat og vil fortælle om gode litteratursider på nettet.
Læseklubben mødes en gang om måneden – mandagene den 12. september, 10. oktober, 7. november, 5. december, 16. januar og 13. februar - alle dage kl. 18.30–19.30.
Det er gratis at deltage. Du kan tilmelde dig enkelte datoer eller samtlige mødedatoer.
Tilmeld dig på Borup Bibliotek, tlf. 5667 2727 eller e-mail borupbib@koege.dk.
pm