Gadefodbold i Herlev
Alle kan være med i stor turnering
Gadefodbold bliver en af de anderledes aktiviteter, der bliver udbudt i næste uge under Herlev Festuge. Uanset køn og fodboldevner kan man være med. Det er Herlev IF der star bag gadefodboldstævnet, som afholdes den 25. August. - Alle der har lyst til en hyggelig aften sammen med venner, naboer og familie kan være med, lyder opfodringen fra fodboldklubben. Lidsøvej mod Bjergbyvej, Ungdomsrådet mod Ældrerådet eller Lindehøjskolens idrætslærere mod kollegaerne fra Herlev Byskole. Der er lagt op til kampe på kryds og tværs, når fodboldturnering afholdes. For at deltage skal man kunne stille med et hold på minimum syv spillere, hvor udskiftere er tilladt. Turneringen starter klokken 16.30 og spilles på HI Fodbolds baner. På Herlevfodbold.dk kan man se aftenens program og se, hvordan man tilmelder sig.