Børn dårligere forsikret end bilen

Artiklens øverste billede
Skolestart: Skolestarten er en god anledning for forældre til at tjekke op på børnenes forsikringer. Hvert tredje barn er ikke ulykkesforsikret, og i mange kommuner står forældrene alene med ansvaret for at forsikre deres børn, mens de er i skole. (Colourbox).

KØGE: Hvert tredje barn mangler en ulykkesforsikring, fordi forældrene ikke er opmærksomme på konsekvenserne. Skolestarten er en god anledning til at få tjekket, om man selv hører til den store gruppe af glemsomme forældre.

Det står klart for enhver bilejer, at en dårlig bilforsikring kan medføre en økonomisk lussing. Mindre klart bliver det straks, når det handler om, hvad en manglende børneulykkesforsikring kan betyde for familien.

- Paradoksalt nok er vi bedre til at huske vores biler end vores børn – rent forsikringsmæssigt, siger Susanne Guttenborg, GF Forsikring i Køge. Ifølge Forsikringsoplysningen er et ud af tre børn ikke ulykkesforsikret, og det tal bekymrer i GF Forsikring.

- Vi tror bestemt ikke, at forældrene glemmer deres børn for at spare penge. Når man køber en ny bil, tænker man automatisk på forsikringen, hvor ansvarsdelen faktisk er lovpligtig. Der er derimod ingen lov om at forsikre sine børn mod personskade i tilfælde af, at der sker en ulykke. Det er op til forældrene selv og til os som forsikringsselskab at afdække behovet i den enkelte familie, fortsætter hun.

GF Forsikring, der selv er mest kendt for sin bilforsikring, benytter skolestarten som anledning til en kampagne, der søger at komme i dialog med forældrene om forsikring af børnene.

- En del forældre tror, at børnene automatisk er dækket af forældrenes egen ulykkesforsikring – eller af skolens. Det er vigtigt, at forældrene ved, at deres børn enten skal have deres egen forsikring eller være medforsikret på forældrenes forsikring, siger Susanne Guttenborg og understreger:

- I GF har vi valgt at tilbyde alle børn under 18 vores bedste dækning – den, vi kalder udvidet dækning – også hvis forældrene har valgt en anden dækning til sig selv. Derudover er alle børn under 3 år gratis medforsikret på forældrenes forsikring.

Et plaster på såret

En børneulykkesforsikring dækker 24 timer i døgnet, både i skoletiden og – ikke mindst - i fritiden, hvor mange af ulykkerne sker. - Forsikringen er et økonomisk plaster på såret, hvis barnet får et varigt men. Derudover dækker børneulykkesforsikringen i GF blandt andet også tandskader og behandlingsudgifter i forbindelse med et ulykkestilfælde, siger Susanne Guttenborg.

- Man skal huske, at man i princippet ikke kan have for mange ulykkesforsikringer. Man kan sagtens få erstatning fra mere end én forsikring. Hvis ulykkestilfældet er dækket, gives der erstatning – uanset om man også er dækket af en ulykkesforsikring et andet sted, siger Susanne Guttenborg.

- Det er samtidig vigtigt ikke at se på ulykkesforsikringen alene, men på hele familiens behov for at være godt forsikret. Det er nemlig ikke ulykkesforsikringen, men derimod familiens basisforsikring, som dækker, hvis børnene pådrager sig et erstatningsansvar. Det er også familiens basisforsikring, der dækker børnenes ting, mens børnene bor hjemme, slutter Susanne Guttenborg.

pm

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.