Bedre psykisk arbejdsmarked
Danmark er i følge OECD det land i verden hvor flest mennesker forlader arbejdsmarkedet i utide pga. sygdom eller psykisk nedslidning.
Det er ikke godt nok! Hver gang vi holder 1.000 mennesker på arbejdsmarkedet istedet for at sende dem ud i ledighed og på overførselsindkomst, ja så sparer samfundet 300 mio. kr.
Det er ikke i orden at man bliver syg af at arbejde, og det er afgørende at vi hurtigt sikrer markante forbedringer på arbejdsmiljøetområdet.
Ikke alene har nedslidningen store konsekvenser for den enkelte, men også for samfundet har det dårligt psykiske arbejdsmiljø store økonomiske konsekvenser. Som det mest alvorlige er selvfølgeligt at der hvert år dør 1400 mennesker og at det koster virksomheder et årligt produktionstab på næsten 14 mia. kr. og årlige udgifter til sundhedsvæsenet på ca. 700 mio. kr.
VK-regeringen har på ingen måde gjrt noget for arbejdsmiljøet - andet end at skære i midler til forebyggelse, og i den seneste aftale om arbejdsmiljøindsatsen er der kun to initiativer ift. psykisk arbejdsmiljø. Det ene er et udredningsarbejde om hvad virksomhederne kan gøre - hvis de vil!
Det er slet slet ikke godt nok. Vi skal styrke arbejdstilsynet, både med midler og beføjelser og der skal laves en ny moderniseret arbejdsmiljølov med opprioritering af det psykiske arbejdsmiljø.
Kommunerne kan bidrage med oprettelse af stressklinikker, så de mange stressramte, som nu parkeres udenfor arbejdmarkedet, kan få kvalificeret hjælp hurtigt. På sigt reducere det i langtidssygemeldinger, førtidspensioner osv. I regeringens genopretningsplan er der skåret 50 mio. kr. af midlerne til den forebyggende indsats. Især videnscenter for arbejdsmiljø og arbejdsmiljørådet blev ramt af denne nedskæring, hvilket ikke burde ske med den udvikling der er på området.
Ialt ønsker SF at tilføre indsatsen på området 160 mio. kr., bl.a. 35 mio. til flere ansatte i arbejdstilsynet, 50 mio. til en forebyggende indsats(tilbageføring af vk´s genopretningsplans nedskæring) og 75 mio. til etablering af stressklinikker.
De penge financieres af de penge vi har sat af til forebyggelse. Det betaler sig nemlig meget hurtigt tilbage, både for samfundet og den enkelte borger der rammes.