Kæmpede sig gennem regn og blæst til Køge

Artiklens øverste billede
De 10 Ugandaspejdere på vej til Spejderhuset i Køge, hvor de har fået et dejligt varmt bad, en god portion aftensmad og en god nats søvn, inden de fredag formiddag fortsætter deres cykeltur - denne gang til Holmen i København. (Foto. DS).

KØGE: Det var bestemt ikke et vejr at jage hverken en hund eller en kat ud i, da 10 friske spejdere fra Uganda tidligt torsdag aften rullede ind ad indkørslen til Køgespejdernes hus på Marksvinget i Køge.

De på daværende tidspunkt drivvåde og frysende unge mennesker fra det afrikanske land ved Ækvator havde bravt kæmpet sig gennem regn og blæst fra Nykøbing Falster til Køge. De ankom onsdag aften til Nykøbing Falster hvor de overnattede, inden de torsdag formiddag igen skulle i sadlen for at tilbagelægge de godt 80 km til Køge.

- Nej det var bestemt ikke fra den pæne side det danske sommervejr viste sig overfor de 10 Uganda spejdere, der har været på farten siden 14. juni, hvor de forlod deres hjemegn for at cykle til Kenyas hovedstad Nairobi hvorfra de – på grund af den megen uro i Nordafrika – skulle flyve til Syditalien. Fra Syditalien har de bravt trampet sig på deres cykler op gennem Europa. En tur på ca. 80-90 km pr. dag. En fantastisk præstation, der fortjener den allerstørste respekt, siger gruppeleder Peter Erkmann fra Køgespejderne, der naturligvis var til stede ved Spejderhuset i Køge for at byde de 10 drenge – alle i 14-18 års alderen – og deres to ledere velkommen.

De 10 spejdere kommer fra to forskellige steder i Uganda, og for dem er det en vildt fremmed verden de har begivet sig ind i. Deres endelige mål er spejdernes verdensjamboree der afholdes hvert fjerde år og i år finder sted i Kristianstad i Sverige fra den 27. juli til 7. august. Her mødes 38.000 spejdere fra 150 lande og på kort tid bygger de et kæmpe spejdersamfund.

- At de ikke rigtigt har været klar over hvad de stod overfor i Europa viser bl.a. at de ved afrejsen fra Uganda endnu ikke havde fået visum til EU. Det fik de så klaret i Nairobi inden de fløj til Syditalien. Og økonomien på disse breddeegrader har de heller ikke rigtigt haft det store kendskab til. De havde hjemmefra kalkuleret med at alle 12 personer kunne leve for 15-20 Euro om dagen – ca. 150 kr. – og det får de jo dårligt en sodavandsis for. Men de har hele vejen gennem Europa mødt utrolig opbakning og støtte, så derfor står de her i dag, ganske som planlagt, fortæller Peter Erkmann til Lørdagsavisen.dk.

Efter ankomsten til Spejderhuset i Køge fik Uganda-drengene et dejligt varmt bad og en god portion aftensmad, mens de hyggede sig og snakkede med bl.a. de tre Køgespejdere, der cyklede til Shell på Vordingborgvej i Herfølge for at møde dem og følges med dem det sidste stykke vej til Marksvinget.

- Deres tøj har vi fået tørret og noget af det skal en tur med hjem i vaskemaskinen så det kan være nyvasket til dem inden de fredag formiddag (i dag, red.) sætter kursen videre mod København, hvor de skal bo og overnatte på Det Danske Spejderkorps' hovedkvarter ved Holmen. Men jeg skal love for at de frøs da de ankom. De har aldrig i deres liv hjemme i Uganda oplevet temperaturer under 18 grader. Men de har som nævnt taget det med oprejst pande. Det er nogle rigtigt søde, flinke, imødekommende og snakkesagelige unge mennesker, som det er en oplevelse at møde, slutter Peter Erkmann, der naturligvis håber at de får alle tiders oplevelse på spejderlejren i Sverige, inden de, når den slutter, vender tilbage til Danmark for i København at sætte sig til rette i et fly hjem til Uganda.

En noget mere bekvemmelig og hurtigere rejse end den, der førte dem herop til det ukendte Europa på to-hjulede jernheste, som sikkert ikke alle sammen har levet helt op til kravene som vi kender dem her til lands ….

De unge afrikanere har aldrig tidligere i deres liv oplevet temperaturer på under 18 grader som de er blevet mødt med i den regnfulde danske sommer. (Foto: DS).
Så er Marksvinget i Køge nået. Om få hundrede meter når de frem til Spejderhuset. Endnu en dag hvor de har tilbagelagt 80-90 km på cykel. Sejt gået. Rigtigt sejt. (Foto: DS).

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.