Det koster at købe bolig
Hvidovre Kommune er landets 25. dyreste kommune, når det gælder priser på boliger.
Det viser den nyeste statistik fra Boligsiden.dk.
En bolig i Hvidovre koster i gennemsnit 2.927.911 kr. I toppen af statistikken ligger ikke underligt Gentofte med en gennemsnitspris på 8.678.510 kr., mens Frederiksberg følger efter med 7.933.923 kr.
I både Glostrup, Rødovre og Brøndby er udbudspriserne højere end i Hvidovre.
Når det gælder m2-priser ryger Hvidovre op på en 16. plads. Gennemsnittet på m2-prisen i Hvidovre lyder på 21.276 kr. Og her ligger flere ellers attraktive kommuner under Hvidovre: Solrød, Roskilde, Hillerød, Egedal, Odense og selv Århus er billigere i m2 end Hvidovre.