Jerkel og Wammen på Ringsted Festival
Folketingskandidaterne Brigitte Klintskov Jerkel (K) og Jan Wammen Dam (V) uddelte brochurer og øl ved starten af Ringstedfestivalen den 4. august
VALG: Folketingskandidaterne Brigitte Klintskov Jerkel og Jan Wammen Dam var i går, torsdag den 4. august ved Ringsted Festival. De er begge folketingskandidater i Sjællands Storkreds, og sidder begge i Greve Byråd.
- Vi var glade for, at vi i det gode vejr ved festivalens start kunne få en snak med deltagerne om dansk politik netop nu. Vi synes også, at det var en rigtig god idé, at Ringsted profilerede sig selv som erhvervsområde ved indgangen til festivalen. Ringsted er meget centralt placeret på Sjælland, og er forrige år blevet kåret til Årets Erhvervskommune i Danmark, siger Brigitte Klintskov Jerkel.
- Både Brigitte og jeg synes, at det er godt at vise, at V og K står sammen og kæmper for endnu en borgerlig regeringsperiode. Vi er glade for, at folk tog godt imod os, og jeg glæder mig også over, at regeringen placerede Veterancentret i Ringsted, idet det let at komme hertil i både bil, bus og tog. Danmark har senere år været involveret i en række internationale operationer, og det vigtigt, at vores soldater får den bedste behandling ved hjemkomsten, tilføjer Jan Wammen Dam.
pm