4-2 til FC København
Følg udviklingen i Superligakampen HB Køge FC København på SEAS NVE Park.
Kl. 17.51. Med tre tillægsminutter er kampen fløjtet af. Slutresultat 4-2 til FC København.
93. minut: MÅL: 4-2 til FC København. HB Køge bliver fanget i en kontra hvor Johan Absalonsen har frit løb fra midten. Han spiller uselvisk bolden ind til Claudemir der stille og roligt kan trille bolden i nettet.
82. minut: MÅL. HB Køge tilbage i kampen. Bo Storm sender et højt indlæg fra højre ind i FC Københavns straffesparksfelt. Bolden havner hos indskiftede Tobias Thomsen, der banker bolden ind i det ferneste målhjørne. 2-3.
81. minut: MÅL: 3-1 til FC København. Morten Nordstrand kommer først til et hjørnespark og header bolden ind i det ene målhjørne.
80. minut. Straffespark til FC København og advarsel til Thomas Sørensen. Målmand Morten H. Jensen klarer flot Dame N'Doyes spark fra 11-meter pletten.
75. minut: FC København udskifter Pape Pate Diouf med Johan Absalonsen.
71. minut: Cesar Santin forlader banen og afløses af Morten Nordstrand.
70. minut: Dobbeltchance til HB Køge. Bolden bankes på opstanderen og bolden ryger på tværs af målet til Andreas Sørensen der sparker bolden i sidenettet fra en spids vinkel. FC København er rystet.
69. minut: Adeola Runsewe kæmper sig flot fri på bagllinien og hans flade indlæg er ved at nå frem til Nicolaj Madsen, men Mathias Zanka Jørgensen får i samarbejde med målmand Wiland afværget situationen.
63. minut: MÅL: 2-1 til FC København. Er indlæg fra højre side heades ind foran mål, hvor Cesar Santin får alt for meget plads til at vende rundt og sparke bolden i nettet.
61. minut. Marc Rochester Sørensen forsøger med et frisk langskud men forsøget klares af Johan Wiland.
54. minut: Den hektiske start på anden halvleg fortsætter. Adeloa Runsewe spilles fri foran mål af Bo Storm, men bolden bliver afværget til hjørnespark.
53. minut: Kæmpe chance til FC København. En lynhurtig kontra sender Dame N'Doye afsted i højre side. Hans aflevering ind foran til Cesar Santin misbruges, da brasilianeren sparker bolden over mål godt presset af HB Køge målmanden.
50. minut: Advarsel til HB Køges Brad Rusin.
49. minut: Dame N'Doye sparker et frispark lige uden om HB Køges mål.
47. minut: MÅL: 1-1. Hjørnesparket fra venstre side havner for fødderne af Andreas Sørensen der promte sparker bolden i nettet.
46. minut: Bo Storm er efter et flot opspil tæt på at score, men Johan Wiland får med det yderste af fingrene klaret tilhjørnespark.
Kl. 17.02: Anden halvleg er sat igang. HB Køge har benyttet pausen til at foretage en dobbeltudskiftning. Ud er gået Lee Rocester Sørensen og Martin Christensen. De er erstattet af Marc Rochester Sørensen og Adda Djeziri.
Kl. 16.47: Dommer Jakob Kehlet har uden at lægge tid til fløjtet første halvleg af. Stillingen 1-0 til FC København.
35.minut: Ny stor chance til FC København. Dame N'Doye smækker bolden ind fra højre side, men Mathias Zanka Jørgensen kommer for sent til at prikke bolden over stregen.
33. minut: Dame N'Doye slipper fri i højre side, men Morten H. Jensen klarer med en flot fodparade.
31. minut: Efter et længere fastholdt angreb afslutter Marcel Rømer fra kanten af straffesparksfeltet men bolden går over FC Københavns mål.
26. minut: Dame N'Doye header over mål da han når højest til et hjørnespark.
23. minut: God mulighed til HB Køge. Efter et godt opspil havner bolden hos Lee Rochester Sørensen der banker boldne over mål.
20. minut: MÅL: 1-0 til FC København. Et hjørnespark når Morten H. Jensen ikke op til, og Pape Pate Diuof kan heade bolden i nettet.
15. minut: Martin Christensen forsøger sig fra kanten af straffesparksfeltet men bolden havner i favnen på FC Københavns svenske målmand Johan Wiland.
9. minut: Bolanos prøver at loppe bolden i mål fra ca. 25 meter men bolden går lige over Morten H. Jensens mål.
6. minut: Bolanos sparker forbi den ene målstolpe efter et indlæg fra venstre side.
2. minut: Adeola Runsewe forsøger sig med et hårdt langskud som preller af på den ene målstolpe.
Kl. 16.01: Kampen er fløjtet igang.
HB Køges holdopstilling: Morten H. Jensen, Thomas Sørensen, Brad Rusin, Stefan Hansen, Andreas Sørensen, Lee Rochester Sørensen, Bo Storm, Nicolaj Madsen, Marcel Rømer, Martin Christensen, Adeola Runsewe.
FC Københavns holdopstilling: Johan Wiland, Thomas Kristensen, Mathias Zanka Jørgensen, Ragnar Sigurdsson, Pierre Bengtsson, Christian Bolãnos, Claudemir, Christian Grindheim, Pape Pate Diuof, César Santin, Dame N'Doye.
Kampens dommer: Jakob Kehlet.
Liniedommere: Lars Rix og Darko Haramija.
HB Køge præsenterer i dag den nye PUMA spilledragt. Stribet trøje i sort og blå med blå ryg og navn og tal i hvidt tryk, sorte shorts med en lille blå kant, blå strømper med sort kant.